Spar Nord

Det drejer sig om at minimere transaktionspriserne

Spar Nord indgangsfacade

 

Vi har arbejdet sammen med Vitec Aloc i snart 15 år, og de er den bedste og mest pålidelige it-leverandør, vi har haft
Lisbeth Amby Møller, Senior Business Developer, Payments & Trade i Spar Nord

Vi har arbejdet sammen med Vitec Aloc i snart 15 år, og de er den bedste og mest pålidelige it-leverandør, vi har haft. Og det er ikke bare noget, jeg synes” siger Lisbeth Amby Møller, Senior Business Developer i Payments & Trade, ”det synes vores egen interne it-afdeling også. Men hos Spar Nord måler vi på mere end følelser, så selvfølgelig er vi med jævne mellemrum ude og måle Vitec Alocs priser og ydelser op imod andre, ofte større leverandører. Men Vitec Aloc er her altså stadig”.

Vitec Alocs Brokernetværk

Vitec Alocs Brokernetværk drejer sig om at minimere fejlrisici og transaktionspriser per handel. Når handler på udenlandske papirer håndteres manuelt, giver det både store operationelle risici og øgede omkostninger i forhold til at have processen automatiseret. Derfor har Vitec Aloc lavet adgang til Reuters AUTEX Brokernetværk – som består af mere end 2000 brokers globalt. Brokernetværket er integreret i Vitec Alocs trading løsning IDEAS, der igen er koblet op mod Reuters AUTEX Brokernetværk, som sender handler til Brokeren.

I 'gamle dage', hvilket i denne forbindelse vil sige indtil 2013, foregik en handel med udenlandske papirer over telefonen. Kunden ringer til dealeren, dealeren indhenter priser i markedet, kunden siger ja eller nej og dealeren lukker handlen. Målsætningen for Spar Nords dealere var, at en handel ikke måtte tage mere end 10 minutter. Samtidig oplevede banken stigende krav til handelssystemernes evne til at være opdateret på revisionsspor og øvrig compliance som fx MiFID reglerne. Læg dertil at handler, der håndteres manuelt, øger risikoen for misforståelser, tastefejl og andet. Der var altså helt åbenlyst et stort forretningsmæssigt potentiale i at få lagt U-fondshandlen - handel med udenlandske papirer - ind i nogle mere strømlinede og automatiserede processer.

Vi benyttede allerede Vitec Alocs handelssystem IDEAS til at afvikle vores danske fondshandel, så tilliden til Vitec Aloc og deres markedsforståelse var der og gjorde det selvfølgelig interessant, da de foreslog en løsning”, siger Lisbeth Amby Møller om det første spæde skridt til det, der i dag er Vitec Alocs Brokernetværk.

Systemet virkede fra første handel

Når man indleder et projekt som dette, er teknikken i sig selv ikke det væsentligste – det er der jo mange, der kan levere – nej, det er de mennesker, der udvikler og implementerer løsningen, der er afgørende. Forstår de forretningen, er du allerede godt på vej mod succes”, siger Lisbeth Amby Møller og fortsætter: ”Den forståelse har Vitec Aloc i høj grad bidraget med”.

Projektet tog seks måneder fra idé til første handel. ”Og systemet virkede, som det skulle fra første handel”, siger Lisbeth Amby Møller. ”Den eneste sten i skoen var, at vi var nødt til at skifte depotbank, da vi gik over på den nye løsning. Ellers var det fuldstændigt problemfrit”.

Spar Nord har været i stand til at øge antallet af handler kraftigt

I dag bliver handlerne ikke længere målt i minutter men i sekunder. Det har frigjort en masse ressourcer og har betydet, at Spar Nord har været i stand til at øge antallet af U-fondshandler kraftigt. ”Brokernetværk er umiddelbart skalérbart, så de øgede aktiviteter kan vi sagtens håndtere inden for de nuværende rammer”, siger Lisbeth Amby Møller. Ifølge Lisbeth Amby Møller er der ingen tvivl om, at brokernetværket har betydning for Spar Nord-kundernes tilfredshed. 

Den her løsning har gjort vores ydelse mere attraktiv. Kunderne kan nu lægge ordrer ind i systemet 24/7 direkte fra egen netbank. Og med en oppetid på et niveau, som vi aldrig har oplevet før, er 24/7 altså ikke et marketingudtryk – det er den virkelige verden
Lisbeth Amby Møller, Senior Business Developer, Payments & Trade i Spar Nord

Det er derfor, vi har så stor tillid til Vitec Aloc

Vi har et rigtig godt samarbejde med Vitec Aloc. Ikke alene forstår de vores forretning, og hvad der er vigtigt for såvel os som vores kunder, de arbejder også med et sæt af værdier, som jeg sætter stor pris på. Hos Spar Nord lever vi vores værdier ved at optræde nærværende, ambitiøst og uhøjtideligt. Dét kan jeg genkende hos Vitec Aloc”, siger Lisbeth Amby Møller og slutter: ”Jeg har aldrig oplevet, at Vitec Aloc har fejet noget ind under gulvtæppet eller gemt sig bag, ”at det ikke er deres fejl”. Er der en fejl et sted, finder de den – ofte før vi selv gør – og retter den. I det hele taget må jeg sige, at vi oplever en kanon support. De bruger ikke tiden på at diskutere hvis fejl, det er. De er super professionelle og ved, hvad nedetid betyder i vores verden. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi har så stor tillid til dem”.


Om Spar Nord Bank
Spar Nord Bank blev etableret i 1824 som det første pengeinstitut i Jylland. Siden 1990 har banken været noteret på Københavns Fondsbørs. I dag er  banken en full-service forretningsbank med 88 lokale banker i hele landet med base i Nordjylland. Spar Nord Bank har ca. 320.000 kunder og har, omregnet til fuldtidsstillinger, ca. 1.350 medarbejdere.

Brug for mere information?

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt Chief Sales Officer, Mikkel Severin Lyngbye, på 29997141 eller send os en mail.

Kontakt os