Portræt af VP Kim Møller

Kim giver et indblik i, hvad han faldt for ved Aloc, og hvordan han ser fremtiden i samspil med Vitec.

"Vi gør en mærkbar forskel for finanssektoren"

Mød Kim Møller. Han har været en del af Vitec Aloc siden 2016 – først som administrerende direktør, i dag som VPO. Med snart ti år i virksomheden har han spillet en central rolle i at forme både retningen og fundamentet under os.

Kim har arbejdet i spændingsfeltet mellem finans og teknologi siden starten af 00’erne. Det var særligt kompleksiteten i branchen og dens villighed til at investere i teknologi, der tiltalte ham – og stadig gør det i dag. I Vitec Aloc ser han et stort potentiale i netop kombinationen af forretningskritiske behov og teknologiske løsninger, hvor der er mulighed for at skabe reel værdi og gøre en mærkbar forskel.

En forskel, der i stigende grad handler om at skabe tryghed og sikkerhed for kunderne.
Kim peger på, at mange af Vitec Alocs løsninger er forretningskritiske:
Hvis ikke vores system virker, kan vores kunder ikke handle. De kan ikke forvalte aktiver eller levere de rapporteringer, de er forpligtede til. Det er vores ansvar – og det tager vi på os hver eneste dag.

Et forretningskritisk ansvar overfor kunderne

Netop det ansvar har været med til at skærpe virksomhedens selvforståelse. I dag står Vitec Aloc med en stærkere og mere bevidst position i markedet. Der er en klarhed over, hvor virksomheden skaber mest værdi, og en vilje til at tage lederskab – både ved at sætte retning for egne løsninger og ved at være ambitiøse på kundernes vegne.

Fremadrettet ser Kim især én ting som afgørende: at balancen mellem innovation og stabil drift fortsat holdes: Det handler ikke om at være hurtigst – det handler om at være bedst til at forstå, hvad der virkelig skaber forretningsværdi for vores kunder. Vi skal sikre, at kundernes hverdag fungerer – og samtidig udvikle løsninger, der giver dem et forspring i morgen.

Den tryghed, som kunderne oplever, starter ifølge Kim internt – i kulturen og i det fællesskab, der præger hverdagen hos Vitec Aloc. Det er en arbejdsplads med høj faglighed og lavt ego, hvor det er naturligt at række ud, hvis noget er uklart, og hvor man hjælper hinanden videre. Den indbyrdes respekt og omsorg i organisationen mærkes også i relationen til kunderne og er med til at styrke tilliden begge veje.

En stabil fremtid - med Vitec i ryggen

Fremtiden tegner sig med klare muligheder. Ikke fordi vejen frem er lige til, men fordi forudsætningerne er på plads:
Vi har et stærkt produkt, et hold af dygtige og dedikerede mennesker, og kunder, der vil være med til at gøre os endnu bedre. Og så har vi den fordel, at vi selv ejer hele vores platform – vi bestemmer selv retningen. Det skaber både frihed og robusthed.

Med Vitec-koncernen i ryggen står Vitec Aloc ikke alene. Tværtimod er virksomheden en del af et stærkt fællesskab og et voksende økosystem, der skaber nye muligheder – både på tværs af segmenter og landegrænser. Flere selskaber i koncernen deler allerede kunder, og det åbner døren for at udbygge positionen på nye markeder i Europa. Med det rette netværk og de rette kompetencer er fundamentet på plads til at tænke større – og tage det næste skridt.