Portræt af CEO Mikkel Brunse

Mikkel giver et indblik i den kultur der gør, at vi vil være her mange år endnu.

"Den langsigtede vision vækkede min opmærksomhed"

Mød Mikkel. Han har været CEO i Vitec Aloc siden 2019 og har i de forgangne år været med til at drive en professionel og kvalitetsfokuseret udvikling. Med en baggrund i IT og en forkærlighed for matematik og systemtænkning har han arbejdet med teknologi og ledelse i næsten 30 år.

Det, der tiltrak ham til Vitec Aloc, var især den langsigtede tilgang, som kendetegner Vitec-koncernen – og som står i kontrast til den kapitalfondsverden, han kom fra:

Det var en tidligere kollega, der ringede og sagde, at Vitec var noget helt andet – ikke en fond, men en koncern, der arbejder langsigtet og bygger på stabilitet. Det blev jeg nysgerrig på, og det viste sig at være rigtigt.

Flade hierakier - høj faglighed

Den langsigtede tankegang kommer til udtryk i hele tilgangen til produkter, kundeforhold og samarbejdet internt: Der lukkes ikke bare ned, fordi noget ikke længere er rentabelt – der findes løsninger i fællesskab. Det skaber ikke bare kontinuitet, men også tillid, ansvar og faglig stolthed.

Mikkel oplever Vitec Aloc som en virksomhed med høj faglighed, flade hierarkier og en tydelig kultur, hvor transparens og ordentlighed fylder meget. Han fremhæver, at det er en organisation, hvor man siger tingene, som de er – og hvor ledelsen er afhængig af de faglige input fra kollegaerne:

Vi er et specialiseret miljø, hvor ledelsen ikke kan vide alt. Vi er dybt afhængige af, at den faglighed, der findes blandt kollegerne, bliver bragt i spil.”

Fokus på ro i processerne

Under Mikkels ledelse har Vitec Aloc fortsat rejsen mod en mere struktureret og kvalitetsdrevet måde at arbejde på. Han fremhæver især det vedvarende fokus på at skabe solide processer og den etablerede kvalitetsafdeling, som har løftet både løsningerne og måden, der udvikles på. I dag står Vitec Aloc stærkere i markedet – ikke mindst fordi løsningerne i højere grad er til at stå inde for.

Der er kommet mere struktur og færre hasteløsninger. Det skaber ikke bare ro i hverdagen, men øger også arbejdsglæden og stoltheden over det, man sender ud af huset.

Robust til fremtiden

Ifølge Mikkel er en af Vitec Alocs største styrker, at virksomheden balancerer robusthed med nærhed. Den er stor nok til at skabe tryghed, men lille nok til at være til at overskue.

Vi er ikke en usikker startup – men vi er heller ikke så store, at vi bliver bureaukratiske. Vi er store nok til at være stabile – men små nok til at være tilgængelige og handlekraftige.”

Når han ser ind i fremtiden, er det med fokus på at bevare netop den balance – og samtidig fortsætte den løbende udvikling:

Vitec Aloc skal fastholde sin position som det foretrukne nordiske porteføljesystem. Det handler ikke om revolution, men om at blive en lille smule bedre hver dag – med øjnene på bolden og et klart blik for kundernes behov.