Historien om Vitec Aloc

En portrætserie, der fortæller om begyndelsen og udviklingen af Vitec Aloc, fra 1. juli 1985 og frem til i dag.

Portræt af grundlægger Karsten Bruun Andersen

Karsten fortæller os om hvordan Aloc startede, fra de indledende ambitioner og kunder i 1985 samt om arbejdspladsen der blev skabt af en fælles passion og et stort gåpåmod. 

Portræt af CEO Mikkel Brunse

Mikkel giver et indblik i den kultur der gør, at vi vil være her mange år endnu. 

Portræt af VP Kim Møller

Kim giver et indblik i, hvad han faldt for ved Aloc, og hvordan han ser fremtiden i samspil med Vitec. 

Portræt af forretningsudviklingsdirektør Vibeke Larsen

Vibeke har været en del af Aloc siden 90'erne og giver her et unikt indblik i forretningens udvikling frem til i dag. 

Portræt af sikkerhedschef Lars Christoffersen

Vores sikkerhedschef, tidligere CTO, har været her i over 30 år og fortæller her hvad der gør Aloc til en ganske særlig arbejdsplads. 

Historien om ALOC

Ideen til ALOC startede med et renteberegningsprogram udviklet i 1985, som skulle gøre det lettere for Fondsbørsen i København at beregne effektive renter på obligationer på en PC. I en tid hvor Pc’en var en ny opfindelse og børspapirer blev handlet i hånden, skulle et renteberegningsprogram, som kunne fungere elektronisk, vise sig at være revolutionerende.

 Manden bag renteberegningsprogrammerne var Christen Sørensen, Formand for Fondsbørsen, Overvismand, Professor og cand. polit, som d. 1. juli 1985 stiftede anpartsselskabet ALOC, en sammenkædning af navnene Anne Louise og Christen, datter og far. Matematikeren Karsten Bruun Andersen blev, som en af de første, ansat som studentermedhjælper, hvor han hjalp med at udregne formler til renteberegningsprogrammet. Dog gik der ikke længe før den krævende rolle som Fondsbørsens formand førte Christen til beslutningen om at sælge anpartsselskabet til Karsten. Han lagde hovedet i blød og en konkret forretningsplan for ALOC blev til. Til at starte med var Fondsbørsen den primære kunde, hvor mindre børsmæglere havde deres daglige gang med at komme ind at handle værdipapirer. Her blev de nysgerrige på om man ikke kunne udvikle et handelssystem, så papirerne kunne handles fra børsmæglernes egne kontorer. Karsten tog hurtigt udfordringen op og handelssystemet IDEAS (Interactive Dealing System) blev til. Få år efter overtalte en af ALOCs kunder Karsten til at overtage udviklingen af et mindre program til positionstyring, der var udviklet til at holde et overblik over firmaets egne positioner i værdipapirer, beregne afkast mv. Det skulle vise sig at blive det første spadestik til porteføljesystemet PORTMAN (Portfolio Management).

I dag er Vitec ALOC en etableret nordisk softwarevirksomhed med specialiserede løsninger til porteføljestyring, online rapportering og handel. Med de to platforme, PORTMAN og IDEAS, som omdrejningspunkt understøtter Vitec ALOC en bred vifte af finansielle aktører – fra private banking og asset management til pensionsselskaber og treasury-funktioner. Det, der begyndte med et simpelt renteberegningsprogram, har udviklet sig til avancerede systemer, der sikrer overblik, effektivisering og compliance i en stadig mere kompleks finansiel virkelighed. Gennem tæt kundedialog og brancheindsigt gør Vitec ALOC en mærkbar forskel ved at forenkle det komplekse og frigøre tid til rådgivning, beslutningstagning og værdiskabelse.

Siden 2014 har ALOC været en del af Vitec Software Group, en nordisk børsnoteret softwarekoncern med hovedsæde I Sverige. Vitec arbejder langsigtet, investerer I stabile virksomheder og har selskaber I hele Norden. Fælles for dem alle er fokus på domænespecifik viden, høj kundeloyalitet og en strategi for varig udvikling frem for kortsigtet vækst. Det er en af grundene til at vi også kan sige at vi er “To rely on – today and tomorrow” som Vitecs brandpromise lyder.